lørdag den 30. april 2011

Lørdag med brunch

Dejligt med en fridag på en lørdag. Denne dag skulle tilbringes inde i byen med brunch og shopping



Lækker brunch hos Café Penny Lane. Havde der været lidt mere frugt havde det været perfekt efter vores smag!
Iceblended økologisk saft fra Søgaards Bryghus

torsdag den 28. april 2011

Kyllingelasagne


Kyllingelasagne serveret med gulerodssalat

Opskrift:

500 g. hakket kyllingekød (eller små stykker kyllingebrystfilet)
2 mellemstore løg
2 fed hvidløg
1 chili
1 squash
1 aubergine
1 mornaysauce (helst 5 %)
2 dåser hakkede tomater
1 brik ekstra lagret cheddarost
1 pakke fuldkornslasagneplader
Olivenolie

Desuden tilsatte jeg lidt broccoli, da jeg havde noget i køleskabet.

Snit de to løg og chili og brun det i en gryde tilsat olivenolie. Tilsæt kyllingekødet. Når kyllingekødet er færdigstegt sammen med løg og chili, tilsættes de to dåser hakkede tomater og der skrues ned på halv varme. Herefter tilsættes aubergine og squash (skåret i tern) og mornaysaucen. De to fed hvidløg presses i gryden og salt og peber tilsættes med nænsom hånd. Gryden står og simrer på halv varme i ca. 10 min. Imens tændes ovnen på 215 grader. Lasagnen lægges sammen i et stort ildfast fad (der skal være plads til 3-4 lag). Der lægges et lille lag af den færdige sovs i bunden, herefter plader, fyld. plader, fyld - slut af med fyld. Cheddarosten rives over lasagnen, hvorefter den sættes i ovnen i ca. 20 min. Hold løbende øje med osten.

onsdag den 27. april 2011

Mmm... Hverdagens nybagte rugboller og eftermiddagshygge



Disse lækre boller er med inspiration fra Meyers mørke rugbrød
Opskrift:

Dag 1:

Rugsurdej:

6 dl. koldt vand
15 g. gær
800 g. rugmel

Oplæs gæren i vandet og bland rugmel i. Dæk dejen med et klæde eller låg og lad det stå ved stuetemperatur i 48 timer.

Dag 2:

1 ltr. koldt vand
500 g. knækkede rugkerner
250 g. solsikkekerner
250 g. hørfrø

Bland vand og kerner og lad iblødsætningen stå med låg i 24 timer.

Dag 3:

30 g. Havsalt
20 g. Maltsirup
Evt. 2-3 gulerødder
Evt. rugmel, hvis dejen er for våd.

Bland surdejen med kernerne og tilsæt derefter salt, maltsirup og evt. gulerødder. Rør det hele godt sammen. Hvis dejen er for våd tilsæt da lidt ekstra rugmel. Dejen skal være meget tung at røre rundt. Fordelen dejen som boller på bageplader med bagepapir. Benyt en spiseske dyppet i vand, for dejen ikke hænger for godt ved skeen. Bag bollerne i oven ved 180 grader i ca. 45 min. Hold øje med dem. De må gerne være lidt bløde.

tirsdag den 26. april 2011

Farvel til påsken

Det har været en dejlig påske med et helt fantastisk sommervejr. Den vil jeg mindes i dag, hvor der er overskyet og tåget.

Påsken startede med et dejligt cafébesøg med nogle veninder. Her ses den lækre brunch fra Stygge Krumpen


mandag den 25. april 2011

Formiddag med god musik


En dejlig formiddag nydes med god musik. Vi vil lige dele et par sange, som spilles meget herhjemme for tiden.



søndag den 24. april 2011

Påskens aftenkaffe



Johan Bülows lakrids er en favorit herhjemme. På billedet ses lakrids nr. 2 (Salty liquorice) og nr. 4 (Habanero chili liquorice).














Disse flotte porcelæns påskeæg er fra Summerbird. De indeholder seks lækre chokolade påskeæg.

Sushi sushi sushi...

Jeg vil lige dele nogle billeder fra en sushi-aften i madklubben.



Lækre råvarer. Hakkede forårsløg og purløg, mango, agurk, radiser og til sidst ris.


Det blev til lækker sushi i laaange baner... 138 stk. sushi talte vi det til.


Nyd billederne nedenfor!









lørdag den 23. april 2011

Koldskål

Mmm... Aftenens dessert blev til koldskål med jordbær - smagen af sommer!



Opskrift:

1 ltr. tykmælk
1 ltr. kærnemælk
4 pasteuriserede æggeblommer
5 spsk. sukker
1 vaniljestang
(vaniljesukker)

Skrab vaniljestangen og pisk vaniljen sammen med æggeblommer og sukker. Tilsæt halvdelen af tykmælken og pisk godt. Tilsæt resten af tykmælken og kærnemælken. Smag til med vaniljesukker.

Påsketrold


Der er lidt kvalitetstid i dag til frokost. Denne bruges på en Påsketrold fra Skagen Bryghus
Det er ikke den bedste påskebryg jeg har smagt, men til gengæld er den på 6% og den har en flot påskefarve.





Frokosten bestod af en æggemad med karse, som hører påsken til. Dertil lidt agurk og tomat.


fredag den 22. april 2011

Aktiv dag i påsken

Dagen i dag startede med en frisk løbetur på 7 km., en dejlig gåtur i Østre Anlæg i lækkert solskinsvejr og dernæst gik turen til påskefrokost i Sebbersund - på CYKEL! Det var 30 km. hver vej, så nu er benene trætte. Men det har været en skøn dag med cykelture og gåture :-)







En lille vandpause på den lange cykeltur








Der bliver soppet i fjorden - selvom det er noget koldt!






En hyggelig tur på legepladsen. Det bliver man ikke for gamle til...






Og der bliver plukket rabarber til tærte og marmelade...

torsdag den 21. april 2011

Påskeferie...

Den skulle nydes med en hyggelig tur på rulleskøjter i godt vejr efterfulgt af en lækker morgenmad




Morgenmaden bestod af:

Havregryn med fiberkost, mandler og frisk frugt (banan, blåbær, kiwi, granatæble)
Blødkogte æg
Mango & jordbær
Friskpresset juice
Chai-te

mandag den 18. april 2011

Fastelavnsboller - det er ikke for sent endnu...



Opskrift:

1 dl. Mælk
3 spsk. Sukker
1 æg
85 g. Smør
35 g. Gær
250 - 300 g. Hvedemel

Creme:
2 æggeblommer
3 spsk. Sukker
2 top tsk. Hvedemel
Vanilje
2 - 2½ dl. Fløde

Mælken lunes og ægget og smøret røres i. Gæren røres ud i massen. Mælken må ikke være for varm. Sukker og mel blandes i og æltes til dejen er blank. Rulles ud til en stor plade og deles i ni firkanter (ca. 10 x 10 cm.)
Creme: Æggeblommer piskes med sukker. Fløden røres i skiftevis med melet. Alt piskes godt, varmes igennem uden at koge og smages til med vaniljesukker. Cremen kommes ovenpå firkanterne, og de foldes sammen ind over cremen.
Bollerne kommes på en bradepande med bagepapir. Hæver lunt og tildækket i ca. 25 min. Pensles med æg og bages ved 225 grader i ca. 10 min.
Der kommes glasur på bollerne før servering.
 

fredag den 15. april 2011

Emmerbrød

Emmerbrød (fra Claus Meyers Meyers Bageri)

3,5 dl. koldt vand
7,5 g. gær
1 dl. surdej (se nedenfor)
300 g. fuldkornsemmer- og speltmel
200 g. hvedemel
15 g. havsalt
1. dag:
Hæld vandet i en skål. Opløs gæren heri. Tilsæt surdej, mel og salt, og ælt dejen godt i ca. 15 min. Kom derefter dejen i en plasticskål smurt med koldpresset rapsolie. Dæk den med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet i 24 timer.

2. dag:
Kom dejen i en hævekurv, der forinden er drysset RIGTIG GODT med mel. Det er vigtigt, at der er rigeligt mel i, så dejen let slipper hævekurven, når den skal hældes ud på en bageplade. Lad dejen hæve til kanten ved stuetemperatur. Min. 3 timer.

Vend forsigtigt dejen ud på en bageplade med bagepapir og bag brødet i ovnen ved 220 grader i 30-35 min. Afkøl derefter på en bagerist.


Claus Meyers grundsurdej
4,5 dl. vand
75 g. hvedemel
40 g. grahamsmel
40 g. rugmel

Bland alle ingredienserne sammen. Opbevar surdejen i et glas eller en skål delvist tildækket. Rør i den min. én gang om dagen. Det tager ca. 10 dage, før dejen er tilstrækkelig sur. Hvis man bager ofte, kan man med fordel holde surdejen i gang ved, at friske den op med samme mængde mel og vand, som man har taget.

Sund og frisk aftensmad


Efter en tur på café til frokost i dag blev det til en let aftensmad. Den bestod af en frisk salat med hjemmebagt emmerbrød.


Salat

Frisk spinat
Tomater
Rød peberfrugt
Slikærter
Avokado
Rød grapefrugt
Ristede pinjekerner





Hertil dressing i form af hindbærbalsamico fra Det lille kaffehus i Skagen og hjemmebagt emmerbrød (opskrift følger) dyppet i lækker olie.
 

Mosto d’Oro - extra jomfru olivenolie
Forrygende olie med en meget elegant smag. God til dressing, madlavning og som ”dyppe” olie.

Dette er Calvis suveræne topkvalitet olie. En flot jomfruolie fra Ligurien, udvundet af de bedste Taggiasca olivenkvaliteter.
Den kan købes her

torsdag den 14. april 2011

Pastasalat med grove madmuffins


Dejlig sommermenu fra en aften med Cand. Merc. Gourmet i sommers. Blev serveret med grillet laks

Pastasalat

Fuldkornspasta
Frisk spinat
Rød peberfrugt
Tomater
Feta
Ristede pinjekerner

Dertil blev serveret hjemmelavede grove madmuffins
(inspiration fra Trines pizzadej)

Grove muffins

1½ pose tørgær
1 spsk. rørsukker
6½ dl. lunkent vand
500 g. hvedemel
300 g. fuldkornsspeltmel
200 g. durummel
1 spsk knust havsalt.

Opløs gær og sukker i lidt af vandet og lad blandingen stå lidt. Bland mel og salt  i en anden stor skål. Lav en fordybning i melet og hæld gærblandingen og resten af vandet i.  Bland dejen lige så stille sammen med en gaffel, ved at røre rundt i cirkler. Når du ikke kan røre rundt mere, skal du starte med at ælte.
Sørg for at ælte godt igennem, gerne i 5-10 minutter, så den bliver god og elastisk.
Lav evt. dejen lidt før den skal bruges - vikl da blot dejen ind i film og læg den på køl.
Pensl muffinformen med lidt olie. Kom dejen i formen.
Dejen skal hæve i ca. 15-30 minutter, så bliver den bedst. Pensl med lidt vand. Drys med havsalt. Bages ved ca. 200 grader til de er færdige.

Forår og krydderurter


Så er det ved at være tid til at plante krydderurter i krukken på altanen. Det bliver skønt med lækre grønne krydderurter lige ved hånden - til salater og anden madlavning til sommer :-) 

onsdag den 13. april 2011

Heavyweight Cab. Sau. Zinfandel 2005

Så har vi fået vores rødvin til sommeren fra Skovgaard Vine

12 flasker af: Californien - Heavyweight Cab. Sau. Zinfandel 2005 - 14%
Imponerende og fantastisk vin. Indeholder flere bløde lag af smagsnuancer af brombær, koriander og lakrids. Vinen er en af de mest silkebløde og runde vin der findes i de bedre kvaliteter og er perfekt til ren råhygge drikning samt flæskesteg og modne oste.

Marcato Asinara Merlot 2007

Så har vi fået vores rødvin til sommeren fra Skovgaard Vine
Marcato Asinara Merlot 2007 - 13,7%
Super skøn italiensk Merlot. Den har dejlige frugttoner med en snert af krydderier. Smagen er flot og frugtrig med gode bløde tanniner i perfekt balance. Druerne er lagret i 24 måneder på egetræsfade. Luft gerne vinen. Serveres til "lyst kød" som Kylling eller svinekød.