onsdag den 21. september 2011

Energibar

Opskriften er fundet på iforms hjemmeside
Opskrift (ca. 26 stk.)

150 g. valnødder
200 g. svesker uden sten
120 g. boghvedeflager
80 g. kokosmel
1 ubehandlet citron (skallen)
2 ubehandlede appelsiner (skallen)
60 g. soltørrede blåbær

Marinade:
1 1/2 dl. rørsukkersirup
1 dl. crunchy peanutbutter
1 stang vanilje
2 spsk. appelsinsaft

Hak valnødder og svesker i små stykker. Riv skallen på citron og appelsiner. Ælt alle ingredienser sammen. Varm sirup og peanutbutter på en pande sammen med vaniljekorn og appelsinsaft. Hæld det over massen og bland godt.
Beklæd et ovnfast fad (34 x 20 cm) med bagepapir og fordel massen heri. Bag på nederste rille i ovnen ved 180 g. i 15 min. Skær massen ud i ca. 26 barer og stil dem på hovedet på en bageplade. Bag dem nu i 10 min. ved 150 g. Hold øje med at de ikke bliver brændte.
Opbevar barerne i en kagedåse eller frys dem ned.

I den originale opskrift skal der byggræspulver i. Dette har jeg dog udelukket, da jeg synes det er for dyrt.

Baren er skræddersyet til at bygge bro mellem frokost og aftensmad. Her giver baren ny, sund energi, så man igen kan koncentrere sig. For at opnå den optimale effekt, skal du spise den inden blodsukkeret dykker alt for kraftigt. Det vil sige 20-30 min. før du bliver overmandet af lækkersult.
Baren mætter godt og giver supersund energi til hele dagen. Fordelingen af vitaminer, mineraler, kostfibre, proteiner, kulhydrater og fedt er afstemt, så baren udgør et eksemplarisk lille måltid.

Næringsindhold pr. bar (35 g.)
Energi: 142 kcal
Fedt: 7,7 g.
Protein: 2,6 g.
Kulhydrat: 16,8 g.
Kostfibre: 2,2 g.

"Ris"otto med perlebyg og svampe

Opskriften er fundet hos Plat du jour
Opskrift (2 pers.)
2 dl. perlebyg
2 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 bdt. bredbladet persille
200 g. friske blandede svampe
1 1/2 dl. hvidvin
4 1/2 dl. bouillon (hønse- eller grøntsagsbouillon)
Parmasanost
Olivenolie
Havsalt
Friskkværnet peber

Skyl perlebyggen grundigt. Hak løg og hvidløg fint. Hak persillen. Sauter løg og hvidløg klare på en pande i lidt olivenolie. Rens svampene. Rist svampene i olivenolie på en anden pande. Krydr med salt og peber. Kom perlebyggen ned til løgene og sauter dem til panden virker "tør", men uden at løgene tager væsentlig farve. Kom hvidvin i lidt ad gangen, efterhånden som den koger væk. Rør hele tiden. Kom bouillon i lidt af gangen og kog det sammen i 25-35 min. til kornene er saftige og bløde.

Vend svampene, persille og parmasan i korn-blandingen. Varm igennem. Smag til med salt og peber.
Anret med persille og parmasanost på toppen.


onsdag den 14. september 2011

Fuldkornsbulgur med rødbede, feta og persille


Opskrift (4 pers.)
200 g. bulgur
600 g. rødbede
1 hakket rødløg
2 fed hvidløg
100 g. feta
1 tsk. revet citronskal
1/2 bundt hakket persille
1 spsk. olivenolie
3 spsk. hvidvinseddike
Havsalt

Kog rødbederne ved middelvarme i ca. en halv time til rødbeden glider af en kniv, når du stikker i den. Gnid skrællen af dem og riv dem groft på et rivejern.
Kog bulguren efter anvisningen på pakken, tilsæt lidt salt og hæld vandet fra. Steg løg og hvidløg i olivenolie. Tilsæt revet citronskal og hvidvinseddike. Kog det op og tilsæt rødbede og bulgur. Varm det godt i gennem og smag til med salt og peber. Sluk for varmen og læg låg på.

Ved servering drysses salaten med feta og persille. Den kan også nydes kold.