Så er jeg hoppet med på Palæo-vognen med den første Palæo-opskrift på burgere og det er udelukkende fordi vi er så glade for grøntsager. En burger"bolle" bestående af grøntsager måtte selvfølgelig prøves.
Opskrift (4 stk.)
125 g. gulerod
125 g. blomkål
125 g. broccoli
125 g. squash
100 g. revet ost (jeg brugte emmentaler)
1 æg
Salt & peber
Riv grøntsager og ost. Vend det sammen med et æg og salt og peber. Form massen til "boller" og kom dem direkte på bagepapir. De skal presses godt sammen med to hænder.
Bag dem i ovnen ved 200 grader i 30-40 min.
Jeg lavede fire "boller" og skar dem over. Det kan være lidt svært at skære dem over, så man kan i stedet lave dem lidt tyndere og bruge dem som over- og under-"boller" :-)
Server dem som almindelige burgere med bøffer og grønt, som det lyster.
Dertil lavede jeg guacamole. Opskriften kan ses her. |