søndag den 30. april 2017

Brownie med chokolademousse

  

Brownie med chokolademousse og bær

Brownie:
  • 120 g. mørk chokolade (Valrhona Guanaja 70%)
  • 60 g. smør
  • 2 æg
  • 180 g. sukker
  • 30 g. hvedemel
  • 20 g. kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. flagesalt
Chokolademousse:
  • 2 1/2 dl. fløde
  • 50 g. mørk chokolade (Valrhona Guanaja 70%)
  • Evt. 1/2 tsk. Nescafé 
Chokolademousse:

Moussen skal køles helt ned til køleskabstemperatur (5 grader) og laves derfor først.

Smelt fløde og chokolade (og evt. kaffe) sammen over vandbad til det er ensartet. Lad det køle lidt ned inden der kommes film direkte ovenpå mousse, så der ikke dannes kondens. Sæt den på køl, så den bliver helt kold inden den skal piske til skum.

Brownie:

Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg og sukker let sammen i en skål og vend chokoladeblandingen forsigtigt i med en dejskraber.

Bland og si, mel, bagepulver og kakao sammen og vend det i dejen sammen med flagesalt.

Sæt et stykke bagepapir fast i bunden af en springform. Smør siderne og drys sukker på inden dejen hældes op i formen.

Bag kagen ved 175 grader i ca. 20-25 min. Lad derefter kagen køle helt af inden der kommes mousse og pynt på. (Kan også laves dagen før.)

Når kagen skal pyntes piskes chokolademoussen til skum og kommes på kagen. Pynt med hvad du synes. Clara pyntede kagen med brombær, blåbær, Valrhona chokoladekugler m. guldstøv, mynte, stedmoderblomster og skovsyre.

Opskriften er fundet hos Mormedmere, som bager de lækreste kager! Se opskriften her.