mandag den 15. maj 2017

Hakkebøffer i rød peberfrugtsauce med persille og feta

    
Opskriften er fra Spis Bedre (2/2017)

Hakkebøffer i peberfrugtsauce

Hakkebøffer:
  • 600 g. hakket oksekød
  • 1 1/2 spsk. dijonsennep
  • 1 bdnt. persille
  • Salt og friskkværnet peber
  • Olie til stegning
Rød peberfrugtsauce:
  • 1 lille løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 100 g. bacon i tern
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 lille dåse tomatpuré
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. tørret rosmarin
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. røget paprika
  • 2 1/2 dl. madlavningsfløde
  • 2 dl. mælk (evt. mere, hvis saucen er for tyk)
  • 1 tsk. sukker
  • Salt og friskkværnet peber
Tilbehør:
  • 250 g. ris
Til servering:
  • 1 rød peberfrugt
  • 1/2 bdnt. persille
  • 100 g. feta
Kog risene efter anvisningen på posen.

Rør kødet sammen med sennep og finthakket persille, og krydr med salt og peber. Form kødet til hakketbøffer (ca. 6 stk.) og brun dem ganske kort i lidt olie i en dyb pande ved høj varme. Tag bøfferne af panden og lad dem hvile på en tallerken, mens du laver saucen.

Pil løget og hak det groft. Rens peberfrugten og skær den i små tern. Opvarm den dybe pande igen, og steg baconternene let gyldne. Tilsæt løg og peberfrugt og steg i 1-2 minutter. Rør mel, tomatpuré, sennep og krydderier ud u blandingen, og tilsæt derefter fløde og mælk. Bring saucen i kog, og lad den småkoge i 5 minutter, til saucen tykner. Smag til med sukker, salt og peber. Kom evt. ekstra mælk i saucen, hvis den er for tyk.

Læg hakkebøfferne ned i saucen, og lad retten småkoge under låg ved svag varme i 10 minutter.

Rens peberfrugten, og skær den i strimler. Vend dem i saucen lige før servering, så de stadig er sprøde. Servér retten direkte fra panden drysset med hakket persille og smuldret feta. Servér med kogte ris.

mandag den 8. maj 2017

Fiskepie med torsk, rejer, porrer og broccoli

     
Opskrift fra Spis Bedre 3/2017

Fiskepie
  • 1 løg
  • 2 porrer
  • 1/2 broccoli
  • 75 g. smør til stegning
  • 250 g. torsk
  • 100 g. rejer i lage
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1/2 bdnt. persille
  • 200 g. creme fraiche 9%
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 dl. vand
  • Salt og friskkværnet peber
Persilletopping
  • 1/2 bdnt. persille
  • 75 g. grov rasp (jeg brugte pankorasp)
  • 25 g. smør
  • Salt og friskkværnet peber

Pil og hak løget fint. Rens porrer og skær dem i tynde skiver. Skyl broccoli og skær den i små buketter. 

Smelt smørret i en gryde, og steg løg, porrer og broccoli i 2-3 minutter.

Skær torskekødet i tern, og bland det med afdryppede rejer, mel, salt og peber i en skål. Hæld fiskeblandingen op i gryden til grøntsagerne, og steg videre i 1 minut.

Skyl og hak persillen fint. Vend persille, creme fraiche, sennep og vand i grøntsags-fiske-blandingen. Steg i 2-3 minutter under omrøring. Krydr med salt og peber.

Fordel grøntsags-fiske-blandingen i et smurt ovnfast fad.

Persilletopping:

Tænd ovnen på 200 grader. Skyl og hak persillen fint, og bland den med rasp, salt og peber. Drys blandingen over retten, og fordel smør i tern på toppen. 

Sæt fadet i ovnen i ca. 15-20 minutter, til overfladen er gylden og retten er gennembagt.

torsdag den 4. maj 2017

Bananpandekager

    

Bananpandekager (5-6 stk.)
  • 1 banan
  • 1 æg
  • 1/2 dl. hvedemel
  • 1/2 dl. havregryn
  • 1 knsp. salt
Blend alle ingredienser med en stavblender. Steg pandekagerne i lidt fedtstof. Kom 2 spsk. dej på panden pr. pandekage. Der bliver ca. 5-6 pandekager.

Server med sirup, skyr, frugt, nødder eller lignende.

tirsdag den 2. maj 2017

Morgenmadspandekager uden mel

 
Opskriften findes hos Madbanditten her.

Pandekager (10 stk.)
  • 4 æg
  • 4 1/2 æggehvide
  • 150 g. fromage frais (det havde jeg ikke, så jeg brugte skyr)
  • 1/2 dl. fløde
  • 2 spsk. sukrin
  • 8 tsk. HUSK
  • 1 tsk. kardemomme
  • Lidt revet skal af en økologisk citron
  • 1 knsp. salt
  • Kokosolie til stegning
Pisk alle ingredienser sammen og steg på panden i kokosolie.

Server med din favorit pandekagetopping. Jeg fik chokolade/nøddecreme, kakaonibs og banan på pandekagerne.


Kartoffeltærte med squash, bacon & timian

   
Opskriften er fra Spis Bedre.

Kartoffeltærte med squash, bacon & timian

Tærtebund:
  • 150 g. hvedemel
  • 50 g. grahamsmel
  • 125 g. koldt smør
  • 1 æg
Kartoffelfyld:
  • 3 bagekartofler
  • 200 g. bacon i tern
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 4 stilke frisk timian
  • Salt og friskkværnet peber
Æggemasse:
  • 6 æg
  • 250 g. hytteost
  • 100 g. revet ost
  • Salt og friskkværnet peber
Tærtebund:
Bland mel og salt i en skål og smuldr smørret heri. Saml dejen hurtigt med ægget. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i minimum 30 minutter.
Når dejen har hvilet tages den ud og rulles ud på et meldrysset bord, så det passer med størrelsen på tærteformen. Skær overskydende dej væk med en kniv.

Fyld:
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Kog dem i letsaltet vand i 5 minutter og hæld vandet fra kartoflerne.

Læg bacon på en kold pande og steg til den er gylden og sprød. Læg den derefter på fedtsugende papir.

Skær squash og rødløg i tern og vend det sammen med kartofler og bacon. Krydr med timian, salt og peber.

Rør æg, hytteost og ost sammen. Tilsæt salt og peber.

Kom fyldet på tærtebunden og hæld æggemassen over.

Bages ved 200 grader i 30-35 minutter til tærten er gylden og æggemassen har sat sig.

Lad tærte hvile 5-10 minutter inden den spises.

mandag den 1. maj 2017

Klassisk koldskål

 

Koldskål
  • 1 ltr. tykmælk
  • 1 ltr. kærnemælk
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 5 spsk. sukker
  • 1 vaniljestang (eller vaniljesukker)
Skrab vaniljestangen og pisk vanilje sammen med sukker og æggeblommer. Tilsæt halvdelen af tykmælken og pisk godt. Tilsæt resten af tykmælk og kærnemælken og pisk det hele sammen. Smag evt. til med vaniljesukker.

søndag den 30. april 2017

Vafler

  

Vafler (ca. 10 stk.)
  • 200 g. mel
  • 1 æg
  • 3 dl. mælk
  • 70 g. sukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 75 g. smeltet smør
De tørre ingredienser piskes med æg og mælk tilsættes lidt ad gangen. Pisk grundigt. Tilsæt derefter det smeltede smør og lad gerne dejen hvile i køleskabet i 30 minutter, hvis der er tid til det, inden vaflerne bages.

Varm vaffeljernet helt op og kom en smule smør på begge sider, så dejen ikke hænger fast. Bag alle vaflerne.

Kan nydes som morgenmad eller måske dessert med is, bær eller lignende.

Brownie med chokolademousse

  

Brownie med chokolademousse og bær

Brownie:
  • 120 g. mørk chokolade (Valrhona Guanaja 70%)
  • 60 g. smør
  • 2 æg
  • 180 g. sukker
  • 30 g. hvedemel
  • 20 g. kakaopulver
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. flagesalt
Chokolademousse:
  • 2 1/2 dl. fløde
  • 50 g. mørk chokolade (Valrhona Guanaja 70%)
  • Evt. 1/2 tsk. Nescafé 
Chokolademousse:

Moussen skal køles helt ned til køleskabstemperatur (5 grader) og laves derfor først.

Smelt fløde og chokolade (og evt. kaffe) sammen over vandbad til det er ensartet. Lad det køle lidt ned inden der kommes film direkte ovenpå mousse, så der ikke dannes kondens. Sæt den på køl, så den bliver helt kold inden den skal piske til skum.

Brownie:

Smelt smør og chokolade over vandbad. Pisk æg og sukker let sammen i en skål og vend chokoladeblandingen forsigtigt i med en dejskraber.

Bland og si, mel, bagepulver og kakao sammen og vend det i dejen sammen med flagesalt.

Sæt et stykke bagepapir fast i bunden af en springform. Smør siderne og drys sukker på inden dejen hældes op i formen.

Bag kagen ved 175 grader i ca. 20-25 min. Lad derefter kagen køle helt af inden der kommes mousse og pynt på. (Kan også laves dagen før.)

Når kagen skal pyntes piskes chokolademoussen til skum og kommes på kagen. Pynt med hvad du synes. Clara pyntede kagen med brombær, blåbær, Valrhona chokoladekugler m. guldstøv, mynte, stedmoderblomster og skovsyre.

Opskriften er fundet hos Mormedmere, som bager de lækreste kager! Se opskriften her.

fredag den 28. april 2017

Pandekager med citroncreme og vaniljeis

   
Citronpandekager fra Det Søde Liv. Opskriften er fundet her. Det er de lækreste og mest sprøde pandekager.

Pandekager (8 stk.)
  • 100 g. hvedemel
  • 65 g. sukker
  • 3 æg
  • 65 smeltet smør
  • 2 1/2 dl. sødmælk
  • 1 tsk. revet frisk ingefær (kan udelades)
Bland mel og sukker og pisk æggene i et ad gangen. Smelt smørret på den pande, hvorpå du vil stege pandekagerne. Pisk det smeltede smør og revet ingefær i dejen. Til sidst piskes mælken i. Lad gerne dejen hvile i køleskabet i ca. 30 minutter, hvis tiden er til det.

Steg pandekagerne ved god varme på panden. Det er ikke nødvendigt med fedtstof på panden, men pandekagerne bliver pænest, hvis der kommer en lille smule smør på panden.

Citroncreme
  • 2 blade husblas
  • 150 g. hvid chokolade 
  • 2 1/2 dl. piskefløde
  • 1 1/2 økologisk citron
Læg husblassen i blød i koldt vand i 30 minutter. Hak den hvide chokolade fint. 

Bring fløden i kog og tag gryden af varmen. Efter 5 minutter hældes den varme fløde over den finthakkede chokolade. Rør til næsten al chokoladen er smeltet

Vrid husblassen fri for vand og kom den direkte op i den lune fløde. Når al chokoladen er smeltet, passeres den gennem en sigte. Tilføj citronskal og rør godt. Citroncremen afkøles i køleskabet i mindst 3 timer eller gerne til næste dag.

Citronconfit
  • 2 citroner
  • 100 g. sukker
  • 4 spsk. vand
  • 1/2 vaniljestang
  • 1 1/2 tsk. maizena (blandes med en smule vand)
Skær bund og top af citronerne. Lad citronerne stå på bunden og skær med en skarp kniv hele skallen af. Skær nu den "nøgne" citron i fileter ved hele tiden at skære langs lamellerne.

Den halve vaniljestang flækkes på den langs led. Vaniljekornene skrabes ud med en lille kniv og mases sammen med en anelse af sukkeret med en paletkniv, så kornene skilles ad. Vaniljesukker, den tomme vaniljestang, sukker, citronfileter og vand koges kort op og jævnes med en anelse maizena udblødt i lidt vand. 

Confit'en skal kun jævnes en anelse med maizenablandingen - absolut ikke tykne. Afkøl den helt inden servering. 

Vaniljeis (600 ml.)
Opskriften er fra bogen Heibergs Is
  • 250 ml. sødmælk 
  • 250 ml. piskefløde
  • 1 knsp. flagesalt
  • 1 vaniljestang
  • 100 g. æggeblommer
  • 125 g. sukker
Hæld mælk, fløde og salt i en lille tykbundet gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom vaniljekorn og -stang i gryden. Bring det op til lige under kogepunktet.

Pisk æggeblommer og sukker let sammen i en skål. Hæld først lidt af den varme mælkefløde i de sammenpiskede æggeblommer under konstant piskning for at vænne dem til varmen. Hæld derefter resten af den varme mælkefløde i. Hæld det hele tilbage i gryden, og lad cremen legere og tykne ved svag varme under omrøring med en gummedejskraber til den når en temperatur på 85 grader - cremen må ikke komme i kog. 

Hæld straks cremen gennem en sigte over i en skål. Sæt skålen i et iskoldt vandbad, og afkøl cremen hurtigt til ca. 4 grader under jævnlig omrøring. Skift evt. vandet ud, så det hele tiden er koldt. Kør derefter med en stavblender for at være sikker på, at cremen er helt ensartet.

Hæld cremen i en tætsluttende beholder, og stil den i køleskabet. Lad cremen "modne" natten over i køleskabet, så den får den dejligste vaniljesmag.

Kør cremen til is i en ismaskine. Stop når isen har en cremet konsistens som softice. Kom isen tilbage i en tætsluttende beholder og opbevar den i fryseren til den skal serveres - minimum i to timer.

Citronpandekager

Læg alle de kolde pandekager ud på et bord. Pisk den kolde citroncreme luftig med en håndmixer og fordel den på pandekagerne. Stryg cremen tyndt ud med en paletkniv, så den dækker hele pandekagen.

Rul pandekagerne omhyggeligt sammen og læg dem på et fad med lige bund og dæk med film. Stil fadet i køleskabet i 1-2 dage indtil servering. Skær hver pandekage i to skrå skriver - enderne bruges ikke.

Server med vaniljeis, citronconfit samt bær/frugt.

torsdag den 27. april 2017

One Pot Pasta ala Valdemarsro

     

One Pot Pasta
  • 400 g. spaghetti
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 stor håndfuld friske basilikumblade
  • 1 finthakket løg
  • 2 fed finthakket hvidløg
  • 15-20 cherrytomater i både
  • 1/2 groftrevet squash
  • 1 tsk. oregano
  • 100 g. chorizo skåret i halve skiver
  • 5 dl. grøntsagsboullion
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. chiliflager (undlades, hvis den skal være børnevenlig)
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
Samt revet parmesanost til servering.

De forskellige ingredienser hakkes og det hele kommes i en gryde på en gang og koger i ca. 10-15 minutter til spaghettien er kogt.

Opskriften findes også herhvor Ann-Christine også har lavet en fin video. 

onsdag den 26. april 2017

Lyserød dåbskage

   

Jordbærlagkage

Lagkagebunde:
  • 150 g. mel
  • 150 g. sukker
  • 4 stuetemperede æg
  • 1 tsk. bagepulver
Jordbærmousse:
  • 8 blade husblas
  • 600 g. frosne jordbær
  • 3 vaniljestænger
  • 100 g. sukker
  • 2 spsk. citronsaft
  • 6 dl. piskefløde
Lagkagebunde:

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pisk æg og sukker til en luftig masse. Sigt mel og bagepulver ned i æggemassen og vend det forsigtigt rundt. Kom dejen i en smurt springform (ca. 20-24 cm). Bag kagen i ca. 25 minutter. Tag derefter kagen ud og lad den køle helt ned inden den deles i tre dele med en savtakket kniv.

Bundene kan med fordel bages dagen før (eller fryses), hvis bundene lægges med bagepapir i mellem og lægges i en pose.

Jordbærmousse:

Opskriften er fundet her.

Husblas lægges i blød i koldt vand i 15-20 minutter.

Jordbær, vaniljekorn (+ de tomme stænger), sukker og citronsaft kommes i en gryde og varmes langsomt op. Lad det koge i ca. 10 minutter.

Giv det en tur med stavblenderen, tag gryden af varmen og rør husblassen i.

Hæld massen i en skål og lad det afkøle til stuetemperatur.

Pisk fløden stiv og rør 1/4 af flødeskummet i jordbærmassen. Derefter hældes massen op i resten af flødeskummet og vendes forsigtigt sammen.

Saml lagkagen:

Kom den første lagkagebund nederst i formen med plastfolie rundt om bunden. Kom ca. 1/3 moussen ovenpå bunden. Læg derefter den næste bund og efterfølgende mousse. Efter tredje bund afsluttes med mousse. Gem evt. lidt mousse til at smøre siden med inden den pyntes. 

Kom kagen på køl og lad den sætte sig i nogle timer - og gerne til næste dag.

Pynt kagen som du synes. Denne er pyntet efter inspiration fra Ditte og er pyntet med krystalliseret hvid chokolade, chokoladekugler vendt i lyserødt glimmerstøv, små kyskager, jordbær, hindbær, skovsyre samt et bånd af lyserødt marcipan rundt om kagen.

tirsdag den 25. april 2017

Forårstærte med forårsløg og ærter

    
Opskriften findes i Spis Bedre (3/2017)

Forårstærte med ærter, forårsløg og bacon

Tærtebund:
  • 150 g. hvedemel
  • 50 g. grahamsmel (eller anden grov mel)
  • 125 g. koldt smør
  • 1 æg 
Tærtefyld:
  • 150 g. bacon i tern
  • 5 æg
  • 2 dl. madlavningsfløde
  • 75 g. revet ost
  • Salt og peber
  • 4 forårsløg
  • 100 g. sukkerærter
  • 1 dl. ærter (fra frost, optøede)
Pynt:
  • 1 forårsløg
  • 50 g. sukkerærter
  • Friske ærteskud
Tærtebund: 

Bland mel og salt i en skål og smuldr smørret heri. Saml hurtigt dejen med ægget. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i 30 minutter.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord og læg den i en tærteform, så den dækker formens bund. Skær overskydende dej væk med en kniv.

Tærtefyld:

Steg baconternene på en tæt pande til de er gyldne og halvsprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle på en tallerken.

Tænd ovnen på 200 grader. Pisk æggene luftige med fløde. Tilsæt revet ost og krydr med salt og peber. 

Rens forårsløgene og flæk dem på langs. Skyl sukkerærterne og skær dem over på langs.

Fordel bacon og ærter oven på tærtebunden, hæld æggemassen over og læg de flækkede forårsløg øverst. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter til den er gylden og æggemassen stivnet.

Pynt den lune tærte med snittet forårsløg, sukkerærter og ærteskud.

mandag den 8. april 2013

Verdens bedste brød


Verdens bedste brød er virkelig verdens bedste brød :-) Opskriften er fundet her.

 
 
Verdens Bedste Brød (Start minimum 12 timer før du skal bruge det)
10 dl. hvedemel
5 dl. vand
2 tsk. salt
Gær på størrelse med en ært

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og kom til sidst melet i. Rør det sammen med en grydeske og rør kun til melet er vådt. Dæk skålen med husholdningsfilm og lad den hæve i cirka 12 timer (enten på køkkenbordet eller i køleskabet). Når dejen har hævet er det lækkert og luftigt med store bobler. 
Rør dejen ud på et meldrysset bord og fold dejen sammen nogle gange. Dejen skal endelig ikke æltes. Kom dejen over i en skål, som er smurt med olie - lad den hæve i yderligere 2 timer.
Kom en gryde med låg ind i ovnen og lad den varme op til 250 grader sammen med ovnen. Det tager minimum 30 minutter. Efter hævning skrabes dejen fri fra skålen og hældes forsigtigt ned i den brandvarme gryde. Låget kommes på og brødet bages i 30 minutter med låg. Tag derefter låget af og bag brødet i 15 minutter ved 230 grader uden låg.

NB: Et virkelig lækkert, nemt og billigt brød. Dog kræver det en smule planlægning, når man skal i gang minimum 12 timer inden man skal bruge det. Det SKAL prøves!

søndag den 7. april 2013

Salat Deluxe

Salat med friske figner, feta, ristede pinjekerner og ristet parmaskinke. Salaten behøver vist ikke en opskrift.

Serveret med Verdens bedste brød. Opskriften på brødet kommer i et andet indlæg.



torsdag den 4. april 2013

Chokoladekage med kaffefrosting og daim

Lækker kage med en god kombination af den lækre smag af chokolade og kaffe samt knas fra daim :-) Opskriften findes her, men jeg skriver den også nedenfor.




Opskrift (10 pers.)
Chokoladekage:
300 g. god mørk chokolade
100 g. farin
3 dl. mælk
200 g. smør
6 æg
300 g. sukker
2 tsk. vaniljesukker
300 g. mel
2 tsk. bagepulver

Smelt chokolade, farin, mælk og smør ved svag varme. Lad det køle af. Pisk æg, vaniljesukker og sukker til en luftig og lys masse. Rør den smeltede chokolademasse sammen med æggesnapsen og tilsæt mel og bagepulver. Bag kagen i en bradepande (34 x 22 cm.) ved 165 grader i 35-40 minutter. Lad kagen afkøle inden den pyntes.

Kaffefrosting:
300 g. flormelis
3 spsk. blødt smør
2 tsk.vaniljesukker
4 spsk. stærk kaffe (jeg lavede en espresso)
1 pk. Daim (dobbelt pakke)

Pisk alle ingredienserne sammen til en jævn masse. Smør kaffefrosting over den afkølede kage og drys med grofthakket daim.

NB: Jeg synes godt chokoladekagen måtte have været lidt mørkere, så til en anden gang ville jeg nok bruge lidt mere chokolade eller tilsætte et par spiseskefulde kakaopulver.