Opskrift (6-8 pers.)
Mørdej:
100 g. flormelis
250 g. mel
120 g. koldt smør i tern
1 æg
Mazarinmasse:
159 g. revet marcipan
150 g. rørsukker
100 g. blødt smør
2 æg
50 g. mel
Vaniljecreme:
2 1/2 dl. letmælk
3 spsk. sukker
Korn af en halv vaniljestang
2 pasteuriserede æggeblommer (svarer til 1 bæger)
1 spsk. majsstivelse
1 1/2 dl. fløde
Pynt:
50 g. god mørk chokolade
500 g. blandede bær
Evt. mynte
Mørdej: Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret deri. Tilsæt ægget og saml dejen. Tilsæt evt. mere mel, hvis dejen er meget våd. Læg mørdejen koldt i min. en time.
Mazarinmasse: Bland marcipan og rørsukker og rør det til en ensartet masse. Tilsæt smør lidt ad gangen og pisk. Tilsæt derefter æggene et af gangen, mens der piskes. Til sidst piskes melet i.
Vaniljecreme: Kom mælk, sukker, vaniljekorn, æggeblommer og majsstivelse i en lille gryde og kog op ved svag varme til cremen tykner. Tag cremen af varmen og pisk i den så den ikke trækker skind. Afkøl cremen før den toppes på kagen. Når cremen er kold, piskes fløden stiv og vendes forsigtigt med cremen umiddelbart inden den skal på kagen.
Rul først mørdejen ud og læg den i en smurt tærteform (ca. 28 cm i diameter), så den dækker bund og kant. Kom mazarinmassen over mørdejen og fordel den ligeligt. Bag kagen i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Tag kagen ud og afkøl den.
Smelt chokolade i en skål over vandbad og pensl tærten med chokoladen. Lad chokoladen størkne.
Når chokoladen er størknet kan vaniljecremen kommes på og til sidst pyntes den med bær og evt. mynte.
Chokoladeovertræk |
Blandede friske bær: jordbær, hindbær og blåbær |
Pyntes med grønne mynteblade |