mandag den 6. august 2012

Kartoffelmad med ristede løg

Sjovt, at jeg sidder og skriver dette indlæg mens det regner udenfor... Men jo... dansk sommer er altså lig lækre danske kartofler - og de smager jo fantastisk på en kartoffelmad!



Opskrift (2 pers.)
2 rugbrødsboller (eller 4 skiver lækkert rugbrød)
4-6 kolde kogte danske kartofler
1 løg
Lidt mel
Lidt olie
Mayonaise
Purløg
Tomater
Salt & peber

Rist rugbrødsbollerne, så de er dejligt sprøde og lune. Skær løget i tynde ringe. Vend dem i mel. Rist løgringene på en pande i en smule olie. Tag dem af varmen, når de er sprøde. Smør rugbrødsbollerne med mayonaise. Skær kartoflerne i skiver og kom dem ovenpå mayonaise. Anret til sidst med ristede løg, tomater, purløg og salt og peber.