søndag den 12. juni 2011

Skagens bedste burger

Efter løbet tog vi en tur ind til Skagen, for at opleve det skønne sommerliv og nyde en god frokost. Dagens frokost bestod af en Hot Devil Burger fra McCurdies.


Hertil en hyldeblomstmost fra Brødrene Adelhart - jeg foretrækker dog stadig Søbogaard.

Råbjerg Mile 1/2 Maraton

Så fik vi overstået Råbjerg Mile 1/2 Maraton i tilfredsstillende tid. Men sådan en præstation kommer man jo ikke sovende til :-)

Vi startede dagen med et blødkogt æg samt en omgang Ruggryn med masser af frisk frugt.


Herefter pakkede vi lidt proviant og drog mod Skagen. Vores madpakke bestod af:


Banan
Blandet frugtstang fra Aurion
Kokos frugtstang fra Aurion
Rosiner og nødder
Tørret ananas og mango fra Presmann Danmark.

Og tiderne blev 1.42 og 2.07  :-)

Tyk men glad

lørdag den 11. juni 2011

Tømmermænd i Thailand

Som optakt til morgendagens 1/2 maraton brugte vi fredag aften på at få en kop kaffe på Cafe Luna efterfulgt af en tur i biografen for at se "Tømmermænd i Thailand".


Efter filmen havde jeg en ustyrlig lyst til at drikke sig fuld i håb om at få lige så en uforglemmelig aften, som den aften gutterne i filmen har i Bangkok. Så nu er det bare i gang med at søge i vennekredsen efter en ven, der er lige så "gal" som  den bizarre Alan. Også af sted på druk :-)


Vi kan kun anbefale den!!!

fredag den 10. juni 2011

Fyraftensøl

Til fredagens fyraftensøl havde vi indkøbt et par øl fra Willemoes fra Bryggeriet Vestfyen.

Willemoes Strong Lager

En stærk og fyldig øl på 8,0% med en sød og karamelagtig smag.

Velegnet til ost samt fede og kraftige kødretter.














Willemoes 200 år -  6,5%


Den har en mørk (rødlig) farve med gyldent skum.
Smagen er sød og lidt karamelagtig.

Velegnet til lam og kylling.

Ruggryn


Vi har denne morgen afprøvet de nye ruggryn fra Kornkammeret. Den smagte ganske fint, men vi vil dog begge foretrække den gode grovvalsede havregryn. Intet kan erstatte havregryn.


Morgenmaden bestod af:

Ruggryn
Fiberkost
Banan
Kiwi
Blåbær
Hindbær



torsdag den 9. juni 2011

Yoghurtis med lakrids

Her kommer som lovet opskriften på yoghurtis med lakrids, som jeg lavede sammen med yoghurtis med hindbær og vanilje.





Opskrift

1 bæger pasteuriserede æggehvider
1/2 ltr. græsk yoghurt
Rørsukker (ca. 1 dl.)
Lakridspulver (Jeg brugte lidt af Johan Bülows Raw Liquorice Powder samt lidt lakridsrodspulver fra Urtegaarden)

Pisk æggehviderne stive og pisk lidt rørsukker i.  Pisk halvdelen af yoghurten i, og vend derefter det sidste yoghurt i med en dejskraber. Smag til sidst til med lakridspulver og rørsukker. Kom massen i en skål og frys ned. Rør evt. i isen hver time, så den ikke krystalliserer for meget.

Hjemmelavede lakridsflødeboller

Til opskriften er der fundet inspiration fra Odense Marcipans opskrift

Opskrift (30 stk.)

500 g. marcipan
150 g. pasteuriserede æggehvider
300 g. sukker
1 dl. vand
250 g. mørk chokolade 

Marcipanbunde
Marcipanen skæres i 30 skiver og lægges på bagepapir og bages i ovnen ved 180 grader i 5-8 min.

Guf
Sukker og vand koges op og koger i 2 min. Æggehviderne piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt. Guffet piskes stift med en håndmixer ved middel hastighed i ca. 15 min. Smag guffet til med en smule lakridspulver. (Kom også lakridspulver på chokoladen, når flødebollerne er færdige.)

Guffet sprøjtes på marcipanbundene med en plastikpose og flødebollerne bage i 5 min. ved 180 grader, så de får en fast overflade.

Smelt chokoladen over vandbad. Sørg for den ikke er alt for varm, når flødebollerne pensles med chokoladen. Drys lidt lakridspulver på flødebollerne inden chokoladen er størknet.

Holdbarhed: 3 dage ved 10-12 grader.

onsdag den 8. juni 2011

Bønnesuppe med tomat og linser

 

Serveret med emmerbrød og basilikum på toppen
Opskrift (2 pers.)

200 g. gulerødder
200 g. knoldselleri
1 stort rødløg
1 ds. røde kidney bønner
4 spsk. røde linser
1 ds. hakkede tomater
1 stor ds. tomatpuré
6 dl. grøntsagsbouillon
Salt
Peber

Hak rødløg, gulerødder og selleri i tern og svits det i olie. Tilsæt bouillon og linser og lad det simre i 15 min. Skyl bønnerne og tilsæt dem sammen med tomatpuré og hakkede tomater. Smag til med salt og peber. Lad det koge i yderligere 15 min.

Dejlig sommersang

Årets sommersang må næsten være Eric Amarillos Om sanningen ska fram. Den har alt hvad en sommersang skal have, og så bliver man da i godt humør af denne sang.

Dejlig start på dagen

Efter at være hjemvendt efter en gang spinning og styrketræning nydes morgenen med te og morgenmad.


Teen er Sweet Coconut Thai og morgenmaden består af havregryn, fiberkost, mandler, blåbær og mælk.

tirsdag den 7. juni 2011

Pasta med røget ørred, squash og pesto


Opskrift (2 pers.)

250 g. fuldkornspasta
150 g. røget ørred
1 squash
1 rødløg eller forårsløg
1 fed hvidløg
1/2 chili
Basilikumpesto

Pastaen koges i letsaltet vand til den er al dente. Rødløg og hvidløg hakkes fint og svitses i olie. Herefter tilsættes groftrevet squash. Lad det stå i 5 minutter. Til sidst tilsættes pestoen og ørreden skåret i strimler. Smag til med salt og peber.

Aktive morgener

Når der har været så varmt ude, som der har været de seneste dage, er det alt for varmt at løbe om eftermiddagen/aftenen. Så er det blevet til løbeture om morgenen i stedet. De sidste par morgener har vækkeuret derfor ringet kl. 5.20!!! Det er meget tidligt, men det er virkelig en skøn start på dagen. Vi har fundet os en lille rute på 6-7 km., som vi har afprøvet nogle gange. Så er vi forhåbentlig klar til det forestående halvmaraton i Råbjergmile på lørdag.

mandag den 6. juni 2011

Yoghurtis med hindbær og vanilje

Jeg forsøgte i weekenden at lave yoghurtis, som jeg har set hos Stine. Den smagte ganske fint, men alligevel synes jeg ikke den blev helt vellykket. Den krystalliserer hurtigt, så den skal spises dagen efter. Jeg lavede både hindbæris og lakridsis. Lakridsisen skriver jeg om senere.



Opskrift

1 bæger pasteuriserede æggehvider
1/2 ltr. græsk yoghurt
1/2 vaniljestang
300 g. frosne hindbær
Rørsukker (ca. 1 dl.)
Kom de frosne bær i en gryde og bring dem i kog, således de tør op. Pisk æggehviderne stive og pisk lidt rørsukker i. Skrab vaniljekornene ud og kom dem i massen. Pisk halvdelen af yoghurten i, og vend derefter det sidste yoghurt i med en dejskraber. Rør ligeledes hindbærmassen i yoghurten med en dejskraber. Smag til sidst til med rørsukker. Kom massen i en skål og frys ned. Rør evt. i isen hver time, så den ikke krystalliserer for meget.



Tur til København

Kristi Himmelfartsferien blev for mit vedkommende brugt i København, hvor jeg lejlighedsvis fik besøgt en masse veninder. Den har stået på shopping, fødselsdag, grillhygge, bytur, sightseing og god mad.

Onsdag
Aftenen stod på grill og hygge på terrassen og endte i bytur og lækre drinks.

Nye havemøbler skulle indvies

Nye kartofler stegt på grillen med olie og timian. Vendes i en salat med feta, tomat, asparges og forårsløg
Salat med tomat og mozzarella og oliedressing
Kylling på dåse. Kylling er gnedet med olie, revet citronskal og salt og peber og er kommet på en halvfyldt øldåse og placeret midt på grillen. Steger i 55 min.
Den lidt "specielle" dessert bestod af friske jordbær med vaniljeyoghurt
Derefter blev den forholdsvis nye natklub The Jane besøgt

Drink med passion. Den smagte VIRKELIG godt!
MEGET stærk cosmopolitan
Torsdag


Efter en lille bytur stod den på hjemmelavet brunch og fødselsdagshygge i Kongens Have.

Brunch
Scrambled eggs med stegt parmaskinke
Amerikanske pandekager med grahamsspeltmel
Blåbær, jordbær og vandmelon
Friskbagt brød med ost, honning og marmelade
Kaffe og juice







Amerikanske pandekager
1 dl. hvedemel
2 dl. groft mel (Jeg brugte grahamsspeltmel)
2 æg
2 1/2 dl. kærnemælk
1 spsk. sukker
1 tsk. bagepulver
1/2 tsk. havsalt
Smør til stegning


Bland de "tørre" ingredienser i en skål (mel, sukker, salt og bagepulver). Pisk æggeblommer (gem æggehviderne) og kom skiftevis melblandingen og mælken i massen. Æggehviderne piskes stive i en anden skål og vendes forsigtig i dejen, således at dejen bliver dejlig luftig. Bag de små pandekager i smør på en stegepande.
Torsdag eftermiddag stod på fødselsdag i Kongens Have. Til fødselsdagen blev serveret Øl, vin, frugt og muffins. Jeg var så heldig at få lov at hjælpe med at bage muffins. Det blev til både blåbærmuffins og chokolademuffins - dog har jeg kun billeder og opskrift på sidstnævnte. 100 stk. blev der bagt og de blev ganske vellykket, så opskriften vil jeg lige dele.

Chokolademuffins. Opskriften er fundet her.







Amerikanske chokolademuffins 


240 g. hvedemel
150 g. sukker
4 tsk. bagepulver
2 tsk. vaniljesukker
2 knsp. salt
50 g. kakao
1 æg
3 dl. sødmælk
1 dl. olie
Mørk chokolade (et stk. pr. muffin)

Bland mel, sukker, bagepulver, vaniljesukker, salt og kakao godt sammen. Pisk æg, mælk og olie godt. Rør æggemassen i melblandingen til dejen er ensartet. Fordel dejen i forme og læg et (stort) stykke chokolade på højkant i dejen og tryk den lidt ned i kagen. Bages i midten af ovnen i 20-25 min. ved 200 grader.

Fødselsdag, flag og høj sol i Kongens Have








Den sidste aften i København bød på restaurantbesøg på Tony's i Havnegade. Ganske fin mad og en rigtig god aften.
Forret: Ristet jomfruhummer, mayo og salat
Hovedret: Tony's spaghetti & meatballs, som restauranten er kendt for
Dessert: Penna Cotta med rabarber, mynte og karamel
Efter maden fik jeg en hurtig rundtur i København. Her fik jeg set Nyhavn, Amalienborg slot, kongeskibet Dannebrog, Det kongelige teater, Langelinie og selvfølgelig den lille havfrue.

Udsigt til Kongeskibet
Den lille havfrue

søndag den 5. juni 2011

Pizza

Vi har nydt weekend med dejligt vejr og hjemmelavet pizza. Aftenens tema blev Rom-aften, da den stod på ferieplanlægning.  den forbindelse skulle der nydes pizza og italiensk rødvin på altanen. Opskriften på pizza vil vi lige dele med jer.

Pizzadej (2 stk. Jeg lavede dobbeltportion, så der blev to af hver pizza)

3 dl. vand
2 dl. durummel
6 dl. hvedemel (cirka)
15 g. gær
2 spsk. olie
1 tsk. salt

Gæren opløses i vandet. Salt og olie røres i. Tilsæt derefter durummel. Rør dejen godt sammen. Tilsæt løbende hvedemel indtil dejen er til at arbejde med med hænderne. Ælt dejen grundigt - 10 min. eller længere. Gerne på røremaskine - som jeg desværre ikke havde. Kom dejen i en skål med film over og lad den hæve i køleskabet i fem timer. Gerne længere.

Kartoflerne ligger i blød i 30 min.
Pizza med kartoffel, hvidløg og rosmarin
(2 stk.)

500 g. kartofler
3 spsk. olie
3 fed hvidløg
Rosmarinkviste
Havsalt

Pizzaen pyntes og skal bage i 10-15 min. ved høj varme
Kartoflerne skæres helt tyndt (helst på en mandolinjern, men ellers i hånden). De ligges i blød i vand i en halv time, for at fjerne noget af stivelsen. Derefter vendes kartoflerne i olie og rosmarinkviste og hvidløg presses i. Fordel kartoflerne ud over pizzaerne og bag dem i 10-15 min. på 275 grader (gerne på en bagesten - som jeg desværre ikke havde). Når pizzaerne tages ud drysses den med havsalt og serveres med det samme.
Drysses med salt og serveres med det samme.



Pizza med tomat, parmaskinke, mozzarella og basilikum (2 stk.)


1 ds. hakkede tomater
1 st. ds. tomatpuré
1 rødløg
2 fed hvidløg
2 pk. parmaskinke
2 stk. mozzarella
Basilikum
Salt og peber
Olie

Tomatsauce: De hakkede rødløg svitses i olien og hvidløg presses heri. Tilsæt hakkede tomater og tomatpuré og lad det koge i 5 min. Smag til med salt og peber og lad saucen småsimre i 15 min.

Fordel saucen over pizzaerne. Dernæst frisk mozzarella og til sidst parmaskinke.
Bag pizzaerne i 10-15 min. på 275 grader (gerne på en bagesten - som jeg desværre ikke havde). Når pizzaerne tages ud pyntes de med basilikumblade og serveres med det samme.



Pizzaerne blev nydt på altanen med levende lys og rødvin. Dejligt, at vejret er så lækkert, at det ikke er for koldt at sidde ude i skyggen og nyde aftensmaden.
Vi fortsatte hyggen indendøre, hvor der blev snakket ferie

lørdag den 4. juni 2011

Med drenge på tur

Jeg har brugt disse helligdage på en tur i sommerhus med svømmeklubben. Onsdag aften forsøgte vi os med hjemmelavet pøsemix bestående af Chiligriller fra Gøl, Kryddergriller fra Gøl, Weinerpølser fra Langelænder og Tomat-Oregano grillpølser fra Langelænder med pommes frites. Hertil rå løg, ristet løg, hvidløgsdressing og Heinz Hot Chili sauce.

Heinz Hot Chili sauce - den nye favorit i stedet for ketchup


Torsdag stod den på dansk oksemørbrad med nye kartofler og whiskysovs


Dansk oksemørbrad fra Mariager Slagtehus. Hertil nye danske kartofler og whiskysovs fra Jensens Bøfhus.

Farsdag

Selvom jeg endnu ikke er far, fik jeg alligevel en lille erkendtlighed her dagen før Fars dag bestående af to øl fra Ørbæk Bryggeri. Så er vi klar til landkampen!


Ørbæk Økologisk Peach Beer 5%
Som navnet antyder, er der tale om en fersken-øl. Den har en flot orange farve med hvidt skum.
Efter min smag er det en "tøseøl", der bør drikkes i smug.
Velegnet til aperitif eller som en dessertøl.

Ørbæk Fionia Abbey Ale 6,8%
En mørk og trappist-inspireret øl. Smagen er ok, men alt for sød efter min smag.
Velegnet til ost og kødretter.

Efter dagens smagprøver er indtrykket af Ørbæk Bryggeri ikke det bedste.

fredag den 3. juni 2011

Sushi i det grønne

Efter et par dages adskillelse hyggede vi i Østre Anlæg med Sushi fra Karma Sushi