torsdag den 9. juni 2011

Hjemmelavede lakridsflødeboller

Til opskriften er der fundet inspiration fra Odense Marcipans opskrift

Opskrift (30 stk.)

500 g. marcipan
150 g. pasteuriserede æggehvider
300 g. sukker
1 dl. vand
250 g. mørk chokolade 

Marcipanbunde
Marcipanen skæres i 30 skiver og lægges på bagepapir og bages i ovnen ved 180 grader i 5-8 min.

Guf
Sukker og vand koges op og koger i 2 min. Æggehviderne piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt. Guffet piskes stift med en håndmixer ved middel hastighed i ca. 15 min. Smag guffet til med en smule lakridspulver. (Kom også lakridspulver på chokoladen, når flødebollerne er færdige.)

Guffet sprøjtes på marcipanbundene med en plastikpose og flødebollerne bage i 5 min. ved 180 grader, så de får en fast overflade.

Smelt chokoladen over vandbad. Sørg for den ikke er alt for varm, når flødebollerne pensles med chokoladen. Drys lidt lakridspulver på flødebollerne inden chokoladen er størknet.

Holdbarhed: 3 dage ved 10-12 grader.