Blåbærmuffins... En klassiker, som jeg har lavet flere gange før. Kald det en overspringshandling fra eksamenslæsningen :-)
Jeg beklager den dårlige billedkvalitet. Det var kun lige telefonen, som var ved hånden, da vi glemte kameraet, da vi var i byen i mandags. Bloggen står derfor lige lidt stille de næste par dage |
Opskrift (ca. 15 stk.)
75 g. smør
225 g. sukker
2 æg
2 dl. creme fraiche
270 g. hvedemel
1 1/2 tsk. bagepulver
150 g. blåbær (gerne optøet fra frost)
100 g. hvid chokolade
Rør smør og sukker sammen. Pisk æggene i et af gangen. Tilsæt creme fraiche. Sigt hvedemel og bagepulver i dejen. Kom blåbær og grofthakket chokolade i og vend forsigtigt rundt.
Dejen fordeles i smurte muffinsforme og bages i 30 min. ved 180 grader.