mandag den 13. februar 2012

Marinerede kyllingelår, hasselbackkartofler og citrussalat

Således lød menuen i går


Opskrift (2 pers.)

Hasselbackkartofler:
8 kartofler
2 tsk. olivenolie
Salt & peber
Evt. paprika

Kyllingelår:
4 kyllingeunderlår
2 tsk. sød sennep
1 tsk. stærk sennep
1 tsk. akaciehonning
Salt & peber

Citrussalat:
Spinat
1 appelsin
1 rød grape
Ristede pinjekerner
Feta

Skræl kartoflerne. Skær derefter tynde riller i kartoflerne (pas på ikke at skære helt igennem). Pensl kartoflerne med olie og krydr med salt, peber og evt. paprika. Bages i ovnen ved 200 grader i 1 1/2 time.

Bland ingredienserne til marinaden sammen. Hvis der er tid, kom kyllingelårene i en posen sammen med marinaden og lad det trække i køleskabet i nogle timer. Hvis ikke der er tid, kan marinade smøres direkte på kyllingelårene med en pensel inden de skal i ovnen. Bages ved 200 grader i ca. 35 min.

Skyl spinaten grundigt. Skær filetter af appelsin og grape og bland det i salaten med de øvrige ingredienser. Server evt. med en balsamicodressing