mandag den 25. juli 2011

Rugbrødssticks med mørk chokolade

Disse rugbrødssticks er efter en opskrift fra Christian Bitz og er en favorit blandt børn - og er et sundere alternativ til kage og chokolade




Opskrift
Rugbrød (Jeg benyttede et softkernerugbrød med en masse kerner)
Mørk chokolade (Jeg benyttede en god 70% chokolade - Lindts chilichokolade er også god!)
Olivenolie

Skær rugbrød ud i stænger. Pensl med lidt olivenolie og bag dem sprøde i ovnen i 7-10 min. ved 180 grader. Lad dem køle lidt af. Smelt den mørke chokolade over vandbad. Pensl de sprøde rugbrødsstænger med chokolade. Jeg penslede kun chokolade på to af siderne. Kom stængerne i køleskabet til chokoladen er størknet. Der kan godt gå op til 1-2 timer.