Her findes opskriften på de femkornsboller, som jeg bagte forleden - se her
Opskrift:
50 g Gær
1 tsk. Salt
2-3 dl. Femkornsblanding/hørfrø/solsikkekerner (+vand)
5 dl. mælk eller vand
Hvedemel (og evt. Lidt grahamsmel eller rugmel)
1 dl. olie (tilsættes først efter det meste af melet er tilsat)
Evt. Revet squash eller gulerod
Gær og salt blandes. Korn/frø kommes i et glas og der fyldes vand i glasset, så der står 1 cm. vand over frøene. Derefter kommes glasset i mikroovnen, hvor vandet skal koge (hørfrøene opsuger vandet og vandet bliver til en klistret/slimet masse omkring frøene). Mælk og korn/frø blandes inden det blandes med gæren. Derefter blandes melet med væsken. Kom en god portion mel i blandingen og derefter olie. Til sidst tilsættes mel til dejen er tilpas blød og ikke klistret at arbejde med.
Lad dejen hæve i cirka en time, og form derefter bollerne. Lad brødene efterhæve.
Bages ved 175 grader i 15-20 min.